Kære tilbedere og lovsangsledere!

I St. Bededagsferien fra den 16.-18. maj afholder Burn Copenhagen Big Worship and Prayer Days -

Med besøg af Sean Feucht, stifter af Burn 24/7, der er en Lovsangs-, bønne- og missionsorganisation. Desuden kommer David Fritch, der træner og udruster mennesker i at nå nationer gennem bøn, lovsang og mission og Jeremy Perigo, der er Burnleder i Mellemøsten og har været med til at bane en vej for gennembrud i et af de mørkeste områder på jorden. Han er desuden leder og underviser i tilbedelsesstudier hos London School of Theology.

På konferencen vil der være undervisning som giver mening og forståelse om hjertets lovsang og om bøn og mission, og du får et indblik i historien bag Burn 24/7, der i dag har startet mere end 120 lovsangs-og bønnesteder rundt omkring i verden og har bragt Guds nærvær, tegn, undere og mirakler til nogle af de mørkeste steder på jorden. Visionen er at styrke den vertikale tilbedelse til Gud, at mennesker bliver draget tættere på Gud gennem bøn og tilbedelse, se dem blive forvandlet, og se Guds nærvær bryde igennem i nationer verden over.

Arrangementet er fælleskirkeligt og er åbent for alle og er ikke kun aktuelt for lovsangere og lovsangsledere, men er for alle som er interesserede i at komme tættere på Gud, at vokse i at tilbede ham i ånd og sandhed, nå mennesker med Guds nærvær, se dem blive forvandlet og komme til tro.

Burn 24/7 har mange vidnesbyrd om, hvordan Gud har grebet ind på forskellig vis efter mange timers lovsang og bøn i et område. Og det er Burn Copenhagens bøn, at konferencen må være med til at bane en vej i den åndelige verden for at Guds rige må bryde igennem i København; at himlens sluser åbner sig over byen, også på Christiania, hvor der den sidste dag vil være lovsang i Christianiakirken.

Gå ikke glip af dette fremragende brag af en fest for vores fantastiske himmelske Far. Kom og vær med til at tænde ilden i København, lad os netværke på kryds og tværs og opbygge énheden.

Det koster 300 kr. at deltage og 200 kr. for studerende og lovsangsledere. Aftenerne er gratis for alle.

For mere info, program og tilmelding til arrangementet se www.burn24-7.dk

Håber vi ses!

 

De bedste hilsner fra

Burn Copenhagen

 

Burn Copenhagen er et fælleskirkeligt arrangement, der afholdes én lørdag om måneden, hvor lovsangere og musikere fra forskellige kirker i København på skift leder lovsang i en flere timers tilbedelsesstund for at bane en vej for Guds nærvær og vækkelse i København.

Burn 24-7 er godt igang i Danmark.

Tilbedelse, lovprisning, liv og glæde!

Kom og vær med...